Der blev røget, spyttet, pruttet og hakket til den helt store olympiske guldmedalje. FØJ for fanden hvor var det ulækkert. Der var en gammel kineser, der konstant under hele turen sad og snottede på gulvet, mens han gned det ud med sin ene sko. Når han fik lejlighed for det røg snotklatten ud af vinduet. Det bemærkede June med, at den nok fløj ind et par kupeer længere nede i toget, mens jeg kunne bemærke, at de 200 snottende kinesere der sad foran os i toget, nok også sad og snottede ud af vinduet. Hvor mon deres klatter røg hen ?

Natten var forfærdelig, først kold så varm, mens der var en helvedes larm. Det var ikke megen søvn det blev til.

Vi ankom tidligt om morgenen, og tog ud til Universitetet for Kinesiske Naturmedicin hvor Lonely Planet anbefalede et sted. Vi var dog mindre begejstret for stedet, så næste morgen flyttede vi til et andet sted, som er det foretrukne sted for backpackers. 

Chengdu er normalt udgangspunktet for backpackers der vil til Tibet, så der var en del trafik af backpackers. Man kunne let skelne dem, der havde været der, fra dem der var på vej.

Det eneste vi har været ude og se i Chengdu er et forsknings og opfostrings-center for Pandaer. 

I provinsen Sichuan, hvor Chengdu ligger, lever omkring 80 % af verdens Panda bestand, som er nede på ca 1000 individer. Vi mødte et par unge danske fyre, som også lige var startet på en længere rejse. De skulle til Tibet, og Indien. De havde planer om, at skulle op til BaseCamp for opstigning til Mount Everest i 4000 m højde samt på ski ferie i Indien. Vi fik udvekslet en masse rejsetips.

Eftersom trafikken virker noget bedre reguleret her i Chengdu, (der er både cykelstier, og lyskryds, der bliver overholdt), lejede vi 2 cykler for at se nærmere på byen. Vi kørte ud for at se et Buddhistisk tempel. Uden for var der et hav af tiggere, som udstillede deres skavanker på alle mulige måder. Der kom en dame (ikke tigger) hen til mig og begyndte at tale til mig. Jeg tror hun var spåkone. Hun bad mig tage 3 kort fra en bunke. Hun nåede dog lige inden jeg tog kortet, at pakke dem og holde dem så jeg vist nok fik 3 gode. Hun så i hvert tilfælde meget glade ud for det der stod på kortene, Der kom en strøm af ord fra hendes mund, mens hun grinede. I løbet af no time havde der samlet sig 20 mennesker omkring os. Jeg gav hende kortene tilbage, og ville til at gå, men så ville hun ha' 10 kr., jeg sagde nej. Vi havde kun en 5 kr. i småpenge, så det fik hun. Denne generøse betaling udløste et sandt stormløb på os fra tiggerne. Alt der kunne gå, hoppe, hinke eller kravle kom efter os. Selv børn blev sendt efter os. Vi måtte flygte over stok og sten ind i templet.

Man får det lidt dårligt efter en sådanne oplevelse, men vi kan jo ikke redde hele verden, hvor skal man starte og slutte ? Andreas har dog nogle problemer med børnetiggerne. Han kan ikke forstå, hvorfor der ikke er nogle til at tage sig af dem. June er begyndt at samle alle småpengene i en lomme, så Andreas kan give dem til børnene. 

Templet var meget fredfyldt, og havde det største te hus i Chengdu, som vi prøvede.

Da vi kom hjem om aftenen blev Andreas sløj med høj feber og jeg fik det også dårligt.

Næste dag blev Andreas og jeg i sengen, mens June og Josse cyklede en tur på 5 timer.

Byen havde en ret sjov indkøbsgade som lå nede under jorden, under en store befærdet boulevard. Indkøbsgaden var i flere niveauer, og man kunne købe alt mellem himmel og jord. Vi købte nogle film, som vi kan se på vores pc, og lidt souvenirs. Ned i komplekset lå der også hoteller og restauranter. Hotelværelserne var nogle af man lejer på timer basis, indtil trykket er blevet lettet.

Efter 5 dage i Chengdu tog vi videre til Kunming, helt nede ved grænsen mod Burma, Laos og Vietnam. Vi havde efter de dårlige oplevelse med hard sleepers, flottet os med 2 køjer i en softsleeper kupe. Det var en sand fornøjelse. Der er kun 4 pladser i en soft sleeper, og da den ene af de kinesiske mænd, der havde plads sammen med os, så vores oppakning og vores unger, fik han hurtigt fat i billetdamen og blev flytte til en mindre international kupe. Så havde vi lige pludselig 3 pladser. Næste morgen forsvandt den anden kineser inden vi stod op, så havde vi hele kupeen for os selv. Pga. vores sygdom blev turen dog ikke så sjov. June og jeg måtte på skift sove og passe børn. Turen skulle ellers efter sigende være den flotteste i Kina. Turen går gennem 900 tunneller.

I Kunming brugte vi igen Lonely Planet og fandt en godt billigt hotel. Vi fik lejet os ind i en suite, med separat opholdssektion.

Vi har brugt dagene i Kunming til at komme til kræfter, efter vores sygdom. Kunming ligger i 2000 meters højde og har derfor et noget mildere klima end det varme fugtige lavland vi kom fra. Det var omkring 20 garder varmt og helt forårsagtigt. Kineserne så ud til at fryse, da flere gik rundt i store frakker, og havde hue og handsker på.

Fredag den 1.9 da vi igen var friske, tog vi turen på 1½ time med tog ud til Stenskoven. 

Det blev en rigtig dejlig dag for os alle. Vejret var perfekt og børnene nød at kunne boltre sig mellem klipperne. Vi fik set en masse og nåede næsten at fare vild.