Vi havde ikke de store planer for, hvad vi skulle se i KL, så dagene foregik til fods rundt i byen. KL er en dejlig kompakt by, så vi kunne nå vidt omkring.

Især de 2 Petronas tårne trak. De er verdens højeste tvillingetårne med en højde på 451,9 meter. Fantastisk bygning. Det er ikke muligt, at komme helt til tops i tårnene, men kun ca. halvvejs til gangbroen, der forbinder de to tårne. Vi tog ikke turen op, da det kun kunne lade sig gøre 2 gange dagligt og man har kun 10 min. på gangbroen. I stedet tog vi hele vejen op i KL Tower, som med sine 421 meter, er verdens 4 højeste kommunikationstårn. Fra toppen kunne vi se ud over hele KL og betragte Petronas tårnene nærmere.

Vi prøvede også byens stolthed: deres metro, som kører med førerløse tog. Det kunne være Københavns Metro skulle tage på tur til KL, og se hvordan det skal gøres. Hver gang vi kom ind i toget styrtede ungerne frem til forreste vogn, og legede at det var dem der styrede toget.

Varmen var hård ved os. Efter de dejlige kølige dage i Cameron, var det noget af en sveder at komme ned til KL's sauna på mellem 30 og 35 grader og med en luftfugtighed på omkring de 100. For at overleve måtte vi for hver time flygte ind i stormagasinernes airconditioneret haller.

Efter 6 dejlige dage i KL, tog vi bussen videre sydpå til Melaka.

Byen har en del smukke især hollandske bygninger og midt i byen ligger "Stadshuys" (rådhuset), som ligner hvad man kan finde i en lille hollandsk landsby.

Vi brugte dagene på at slentre rundt og se de smukke bygninger. Vi besøgte søfartsmuseet, som var indrettet i en kopi af en portugisisk galeon og  folkets museum, hvor især udstillingen om hvorledes den menneskelige race udsmykker sin krop, var spændende. Der var alt fra tatoveringer til liljefødder, halsringe og trækasser som små børn får spændt på hovedet for at ændre formen på deres kranium.

På bymuseet viste de hele byens historie fra sultanernes tid over portugisisk, hollandsk, og engelske styre, samt omkring den japanske besættelse under 2. verdenskrig. Især en enkelt udstillet genstand undrede os. Et par gamle boksehandsker hang i et montre, omgivet af porcelæn, rustne sværd og skydevåben. Det viste sig at være et par af  Muhammed Ali's gamle handsker, som han vist nok havde været brugt i en berømt kamp i Afrika. Hvordan de er havnet her meldte historien ikke noget om, og hvorfor de netop hang der må guderne vide.

Efter 3 uger forlod vi Malaysia. Vi fik set lidt, men absolut ikke alt det vi gerne ville. Østkysten nåede vi slet ikke, og her findes strande og dykkersteder, som nemt kan hamle op med Thailand bedste. Midt i Malaysia ligger Taman Negara nationalpark, hvor noget af verdens ældste regnskov findes og hvor man, hvis man er heldig, stadig kan se vilde elefanter, tigre, leoparder og næsehorn. 

Malaysia er det mest velstående land vi endnu har besøgt, og der hersker en vis form for orden. Alle køre med styrthjelm og fartgrænserne overholdes.

Især det indiske islæt har været spændende, og den islamiske dominans har ikke virket begrænsende. Alle de muslimske kvinder går selvfølgeligt med tørklæde, men har moderne tøj og sko på. Tørklædesager findes ikke. Selv MacD, KFC og Burger King kan finde ud af at lave tørklæder til deres uniformer.  Det er rart at se hvorledes forskellige trosretninger kan fungere sammen, og vi nyder at være fri for at høre på de danske Pia K. tilhængere og deres sure opstød, når de ser en muslim med tørklæde på.

Først havde vi nogle praktiske gøremål. Vi skulle have ændret vores flybillet, se om der var kommet pakke hjemmefra, og søgt visum til Australien. 

Det første gik så som så. Vi fik ændret vores billet, således at vi flyver fra Bali til Perth i stedet for Darwin, men vores lille snydenummer, som vi prøvede at udføre, lykkedes slet ikke. Vores flybillet, som er en jordomrejse billet, udløber i august, da den kun gælder et år. Vi ville prøve at få damen på Quantas kontoret til at lave vores billetter om, således at afgangen tilbage til Danmark fra Sydney blev udskudt til december. Den "flinke" dame kiggede meget længe på sin skærm, kun for at forkynde, at vores billet ville udløbe den 6.8. 

PIS !

Hun rettede vores billet, og vi måtte komme med nogle retur datoer der lå før den 6.8. Desuden var hun så flink, at tilføje på vores nye billetter, at de udløber pr. 6.8.

Endnu mere PIS !

Nu må vi bide i det sure æble og købe nye billetter hjem fra Australien.

Efter det skuffende snydeforsøg, tog vi metroen ud til en af forstæderne, hvor hovedpostkontoret ligger. Her lå 2 dejlige pakker hjemmefra. Farmor supplerede vores beholdning af Anders And blade og slik, og fra Kjeld og hans datter Lærke, var der ligeledes nyt læsestof og masser af guf. Dagen fik alligevel en god afslutning. 

Visum ansøgningen gik heller ikke for godt. Vi skulle udfylde en masse skemaer, og da jeg så nåede skranken, ville damen have økonomiske oplysninger attesteret at min bank. Forget it ! Vi må søge om udvidelse af visumet når vi er kommet til Australien, og bruge det 3. måneders visum vi fik med hjemmefra.

Som tidligere nævnt er priserne i Singapore på samme niveau som i DK, hvilket betød at det eneste sted vi havde råd til at spise var på fastfood restauranterne. Her kunne vi få et måltid mad ned på ca. 75 dkr. hvis vi valgt alt der hed happymeals fra. Smøgerne måtte June hoste 36 kr. op for.

Vi spiste 3 gange på hotellet, hvor regningen lød på små 200 kr. pr gang. Morgenmaden fik vi på hotellet, eller retter sagt June og jeg gjorde, da der kun var morgenmad for 2 personer med i prisen på værelset. For børnene ville de have 50 kr. pr snude. De blev derfor i stedet spist af inden vi gik ned om morgenen. Det var heller ikke billigt. 1 liter frisk mælk koster 15 kr.

Vi lavede 3 ture mens vi var i Singapore.

1. tur var på min fødselsdag. Vi skulle have det skægt, så vi tog ud til forlystelses øen Sentosa, hvor vi skulle i vandland. Sentosa, er en lille ø, lige uden for centrum af Singapore. Øen indeholder alle mulige forlystelser, deriblandt et vandland, et akvarium og en kunstig badestrand.

Vandlandet var en skuffelse. Stedet var nedslidt, og flere af rutschebanerne var lukket, enten permanent, eller pga. reparation. Vi fik dog boltret os nogle timer. Aftenens måltid blev indtaget på hotelværelset, hvilket børnene elsker.

Den største oplevelse vi fik i Singapore var deres Zoo og især deres Nat Safari. Singapore Zoo er verdenskendt for de helt naturtro omgivelser. Vi tog begge seværdigheder samme dag. Zoo var utrolig smuk og spændende. Vi var inde i et aflukket område, hvor der kravlede store firben, og leguaner frit rundt. Vi så løverne, næsehornene og leoparderne blive fordret og vi var inde i et amfibium og se søløver optræde.  

Det var utroligt varmt, men mange steder i parken var der sat små hytter op med aircondition, så man kunne køle lidt af. Der var et lille tog der kørte rundt i parken, så man kunne komme rundt uden at svede for meget. Sidst på dagen gik vi over på legepladsen, hvor der var et lille børnebadeland. Her kølede Josefine og Andreas af en times tid, inden vi skulle på Nat Safari.

Nat Safari ligger lige ved siden af Zoo, men er ikke en del af Zoo. Området åbner først når det er blevet mørkt om kl. 19.30. Inden parken åbner kan man spise middag lige uden for parken. Transport rundt i parken foregår enten til fods, af markeret stier, eller i et lille tog.

Vi tog toget over til den første "station", hvor Leopard stien er. Turen derover forgår næsten i mørke. De steder hvor der er dyr, er der et meget dæmpet lys, og det er forbudt at tage billeder med blitz. På vejen så vi alle former for dyr og vi måtte flere gange standse, da der fx. gik tapirer på vejen. På Leopard stien var der især en ting der var spændende. I et aflukket område, var der flyvende hunde, som man kunne går en tur iblandt. Andreas og June synes det var lidt for spændende/grænseoverskridende. Hvor vi end gik og stod fløj/hang der flyvende hunde på størrelse med katte + vinger. 

Efter gåturen kørte vi videre med toget resten af parken rundt, og så elefanter og en masse hjorte. Tilbage ved indgangen gik vi en tur på Fiske stien, hvor vi på tæt hold kunne følge forskellige kattedyr og oddere fange fisk i en å.

Inden vi forlod Singapore tog vi en tur til Jorung fuglepark. Parken var ikke så stor og naturlig som Zoo, men alligevel imponerende. Parken har en lukket område, hvor der hver dag kl. 12.00 simuleres et tropisk regn og tordenskyld. Bagest i parken findes verdens højeste menneskeskabte vandfald på over 30 meter.

I løbet af dagen så vi 3 shows. Lige da vi ankom, så vi et børneshow med pirater og papegøjer. Til slut i showet kunne man komme på scenen og vinde et maleri, malet af en kakadue. Vi ved ikke rigtig hvad der skete, men inden vi fik set os om, stod Andreas oppe på scenen. Hele showet forgik på engelsk, men et eller andet havde han fået fat i, for han kunne svare på spøgsmålet, der blev stille. Vi var noget målløse. Nu er det også slut med at tale engelsk sammen når June og jeg skal tale "hemmeligt". 

De to andre shows var rigtig gode. Det ene var med mange slags fugle, som strøg om ørerne på tilskuerne og gjorde kunstner, mens det andet var med falke og ørne. Meget spændende !

I mellem showene, gik vi omkring i parken og så på alle de skønne fugle. Vi talte med beostære og papegøjer, vi så pingvinerne blive fordret, og hørte på al den spektakel, kakadue og papegøjerne kunne lave. Da den obligatoriske legepladstur var overstået, tog vi hjem til hotellet.

Efter 9 dejlige dyre dage i Singapore, satte vi kursen ned over ækvator, mod den Indonesiske ø Bali. 

I Vietnam, hvor der faktisk kun findes en rute fra nord til syd, mødte vi 4 danske gutter, som var op rundrejse i Asien. Vi løb ind i dem flere gange, både i Hoian, hvor vi fejrede jul sammen med dem, og senere både i Nha Trang og Saigon. Det var der ikke noget underligt i, men da vi 3 måneder senere i Georgetown i Malaysia løber ind i 2 af dem, blev  vi noget forbavset. De havde i mellem tiden været i Filippinerne og dykket ved Puerto Galera (på vores opfordring) og var senere hen taget over den malaysiske del af Borneo og videre via Malaysia til Thaland og nu tilbage til Malaysia ! Vi havde brugt hele denne tid i Thailand. 

Igen i Kuala Lumpur måtte vi undres. Her løb vi for 2. gang ind i min ven Renes lillebror Henrik og hans pige Pernille, midt på gaden i China town. Siden vi mødte dem i Changmai i Thailand, havde de været i Laos, Cambodja, Vietnam, og Thailand. Da ingen af os rigtig havde tid til at hygge, aftalte vi at mødes på Bali, hvor vi skulle være på samme tid.