De 2 dage i Manila gik med at finde ud af, hvordan vi hurtigst muligt slap væk derfra. Vi har aldrig oplevet så meget smog, som vi blev udsat for her og i hver eneste butik, stod der en eller flere svært bevæbnet vagter. Smoggen kom fra de mange Jeepneer, som er filippinernes foretrukne transport middel og vagterne er pga. kidnapningen på Jolo. Oprørerne har truet med at anbringe bomber forskellige steder i Manila. Ved indgangen til et indkøbscenter blev vi kropsvisiteret, inden vi kunne komme ind !

Vores primære mål på Filippinerne var at komme til Boracay (udtales her Borakaj), som er berømt for sin 4 km lange sandstrand. Vi var lidt fristet til at tage direkte dertil, men besluttede første at drage til Puerto Galera på øen Mindoro, ca. 5 timers kørsel og sejlads fra Manila. Stedet er kendt for sine gode dykkersteder og i DK kendes en af bugterne særdeles godt, fordi det er her CC Travel har deres base i COCO Beach. 

I byen Sabang lidt uden for Puerto Galera fik vi en hytte med bad, køkken og egen terrasse. Stedet vrimler med dykkershops og diskoteker. Stedet er lidt Mallorca agtig, og det man  først lægger mærke til er de mange hvide middelaldrene mænd med en lille filippino pige på slæb. Vi så endda en der havde været så sød at tage sin aldrende mor med. Gad vide hvad hun og den lille glædespige snakkede om over morgenkaffen. Lødig massage kan også købes, så det benyttede vi os af et par gange. 36 kr. for en times massage.

Vejret var perfekt ca. 32 grader og vandet fulgte godt med, med ca. 29 grader. Regnen som vi var blevet advaret imod (de har regntid mellem september og november) så vi ikke meget til de første dage.

Efter nogle dage fandt vi en nyåbnet dykkershop med navnet Scandinavian Divers, dansk ejet (ejer Peter) og med en dansk instruktør (instruktør Peter) Vi fik hurtigt aftalt et Padi advanced open water dykkerkursus. Med dette kursus kan vi nu gå ned til 40 meters dybde. Kurset og de medfølgende dyk har været en helt utrolig oplevelse. Kurset bestod af 5 dyk: dybdedyk, vragdyk, strømdyk, naturalistdyk og et navigationsdyk. Vi fik set et helt ny verden, som vi før kun har set på flimmeren. Vi fodrede fisk med hånden, så gamle sunkne skibe beboet af et væld af fisk i tusindvis af farver, vi så rokker, tun og moræner men toppen af kransekagen kom da vi under vores stømdyk mødte en havskildpadde. Vores hjerter stod næsten stille, den var blot nogle meter fra os, og den kiggede mange gange tilbage mens den svømmede væk.

I dagene efter kurset købte vi nogle ekstra dyk, hvoraf June's dyk  på 31 meter i en kløft, hvor de helt store fisk holder til, var det bedste.

Børnene tog med ud på båden, og så os dumpe i og komme op igen. I mellemtiden spiste de slik og legede. Den sidste dag var der dog lidt bølger, så Josse nåede at blive søsyg og kaste op.

Efter af have boet en uge i Sabang flyttede vi over til bugten hvor Scandinavian Divers holder til. Det sparede os for nogle traveture, nu da vi alligevel tilbragte næsten al vor tid derovre. Stedet hedder Big La Laguna. Vi kom godt ind på danskerne på stedet. Ejer Peter har en datter Felicia på 5 år, som især Josefine, men også Andreas har leget meget med. Nedenfor er de to frække slyngveninder Josse og Felicia.

Den ene dag tager den anden her på Filippinerne. Vi synes ikke vi har lavet så meget, men den ene dag blev vi inviteret til børnefødselsdag hos Eugene, som er medhjælper i dykkershoppen. Det var hans søn der blev 2 år. Det var spændende. Der blev disket op med nudler, brød og fisk, med tilhørende rom, gin og øl. Vi blev nogle timer og fik en god snak.

Efter ca. 14 dage her, trængte vi til at komme videre, og havde fundet en vej at komme til Boracay. Vi skulle første tilbage til Luzon, hovedøen hvor Manila ligger og derfra tage en færge til Tablas, for at fange en anden færge, som kunne tage os til Panay, som er øen syd for Boracay. Vi pakkede vores grej, men kom ikke så langt, da der i nattens løb var komme advarsler mod tyfoner i området, så al færgetrafik var indstillet. Vi måtte pænt sætte os ned og vente. Anden gang vi forsøgte at komme videre, blev der igen varslet om en tyfon, så vi måtte igen udskyde vores afrejse. Først 3. gang lykkedes det for os at komme væk fra Big La Laguna og videre til Boracay. Det skete mens vi ventede på endnu 2 tyfoner.

Tyfonen vi oplevede varede i 2 døgn, hvor himmel og hav stod i et. Vi var på det nærmeste spærret inde, da vi ikke turde gå ud, pga. farer for nedfaldne grene og flyvende kokosnødder. Danskerne på stedet fortalte, at tyfonen ikke var så slem, som de kunne blive. De havde for nogle år tilbage oplevet en tyfon, hvor de fleste palmer lagde sig ned, og hvor kokosnødderne fløj vandret i luften.

Under opholdet i Big La Laguna havde der faktisk også været et jordskælv i området med en styrke på 5,7. Vi opdagede dog ikke noget, da det skete tidligt om morgenen, hvor vi lå og sov. Ingen kom til skade da epikcentret var på havbunden.

Dagene forinden tyfonen oplevede vi også Filippinernes regntid fra sin rigtige side. Det stod til tider ned i lår tykke stråler, mens det til andre tider lynede så hele himlen blev oplyst. Børnene nød regnvejret. Det betyder ikke så meget, at man bliver våd, når det er 32 grader varmt. Der blev danset regndans til den helt store guld medalje.

De herboende danskere har fortalt, at inden Estrada blev valgt til præsident, var han en kendt skuespiller, og hans venner, som finansierede hans valg kampagne, alle kommer fra sprut, spille og luder syndikaterne. Hvordan skal det så ikke gå, når man så vælger en sådanne mand til præsident. Kirken er ude med store kritik af Estradas handlemåde, men det viser sig, at de også har modtaget penge fra spille syndikaterne. De undskylder sig med, at pengene er gået til de fattige, hvem der så end tror på det.

Skat, ja det er et ord der ikke findes i deres ordbog, til gengæld kender de hellere ikke ord som gratis skoler, sygehuse, lægehjælp mv. Det vil nok også være halsløs gerning at opkræve skat af de 500 kr. som en filippiner i gennemsnit tjener om måneden. Så ville de slet ikke have noget at leve af.

Strømforsyningerne er heller ikke for stabile. Hver aften omkring kl. 18.00 til ca. 21.00 hvor lyset i de små hjem tændes, og hvor aftensmaden skal tilberedes, svigter strømforsyningen. Det betyder at ethvert sted, med en smule respekt for sig selv, har en nødgenerator. Børnene blev lidt bange i starten når alt lys gik ud, men efter nogle dage synes de bare det var sjovt, at der var helt mørkt nogle minutter inden nød generatoren var ladet op. 

Man bliver tit stødt over de mange ludere man ser, men når man tænker på, hvor lidt en almindelig arbejder tjener, forstår man bedre, hvorfor det er så lokkende for pigerne at betjene middelaldrene hvide mænd. Det kunne jo også være, at manden faldt for én og omvendt, så var ens lykke gjort. De danskere vi mødte, havde enten en filippinske kæreste eller kone, og det  var mere reglen end undtagelsen, at forholdt i starten var med daglige kontante afregninger.